LÆGELIVETS HISTORIE I LUNDBY

Da jernbanen kom til Lundby i 1870, opstod en hel ny by. Livet på stationen blev omdrejningspunktet, og rundt om blev der bygget villaer til borgerskabet og huse til handel og håndværk.

I 1872 så dyrlæge Jesper Bruun muligheden i den nye by, og han flyttede fra Køng til Lundby. Kun få år fik han her i sit nyopførte hus, før døden i 1875 indtraf. Nu stod huset tomt, men da beliggenheden var perfekt, tog den unge praktiserende læge i Køng også turen over mosen og bosatte sig i villaen og åbnede praksis i maj 1876.
Han hed Carl Vilhelm Wellmann. Med sig havde han hustruen Mathilde Sofie Krebs samt datteren Karen, der var født i Køng Sogn. I Lundby blev familien forøget med Ingeborg og Kristian Vilhelm. Når børnene skulle døbes, kom familien med tog fra hovedstaden, bl.a. morfaderen, overlærer, professor Conrad Krebs, der kort før havde startet egen skole - Krebs´skole - i København. Den 23. maj 1885 døde imidlertid Wellmann bare 43 år gammel. Han blev begravet på Køng Kirkegård, og snart efter måtte den unge enke og hendes tre børn flytte.
 

Men sygdom og andre skavanker krævede en ny læge, og
det blev  svenskeren Fabian ​Zachrisson, der i 1885 var klar med stetoskop, kanyler og gode råd.
 
Zachrisson kom ikke alene. Han flyttede ind med sin unge hustru, og snart efter blev der igen liv i huset. Augusta Fransiska Weeke fødte parrets første barn, Wiliam,  i 1887, Paul i 1888 og Harriet i 1889.  
Og hver gang de spæde børn skulle døbes i Lundby Kirke, kom familien
fra Sverige og København.  For at klare alle forpligtelser og nødvendige gøremål i huset var ansat tre unge kvinder.
 

Det blev til godt elleve år i Lundby, og den 15. december 1896 stod svogeren Christian Waldemar Weeke klar til at tage opgaven op. Han har kendt stedet, har vel ofte besøgt søsteren, så sammen med fru Elisabeth slog han sig ned i stationsbyen, der nu havde fået flere potentielle kunder i klinikken.Snart genlød  huset igen af glade barnestemmer, thi Tage kom til i 1897 og Ejgil i 1901. Begge sønner blev læger.

Familien Weeke forlod Lundby i december 1902 og bosatte sig i Slagelse, hvorefter Weeke foretog flere studierejser og specialiserede sig i øjensygdomme.
 
 
I december samme år ankom endnu en ung læge til Lundby. Den 26-årige Urban Marcus Horstmann Hansen. Han havde brugt et par år på studierejser i bl.a. Tyskland og Østrig for at dygtiggøre sig indenfor kirurgi. Han påbegyndte sin praksis som landsbylæge kort før jul, og året efter blev han desuden jernbanelæge.
I 1904 fødte hustruen, Rigmor Ingrid, parrets eneste barn, datteren Ellen. Hun var det selvfølgelige midtpunkt i lægeparrets liv, og for at undgå smitte fra den spanske syge, når sygdomsramte mennesker besøgte lægehuset, blev hun sendt til familien i Roskilde. Men sygdommen nåede hende. Tragedien ændrede totalt ægteparrets liv.
Urban M. H. Hansen var den første bilejer i Lundby. Infrastrukturen var ikke optimal, vejene var smalle, mørke og grusbelagte, og lægen skulle søge Lundby Sogneråd om tilladelse til at køre rundt i sognet.

Området voksede, forretningslivet blomstrede både i Lundby og Køng, og i 1925 kom endnu en læge til byen. Niels Mune slog sig ned som praktiserende læge og fødselshjælper, og i 1927 kunne han flytte ind i sit nye hus, Lundby Hovedgade 104. Nu var der to landsbylæger. Patienterne fik mulighed for at vælge.

Den gamle praksis købte læge Axel Lademann i 1931, men det blev kun til fire år, så solgte enken til Vilhelm Evers.
Evers havde ry for at være en dygtig, men lidt kontant læge. Hans kone, Rigmor Marianne var medhjælpende sygeplejerske. Parret havde to børn Kirsten og Poul.
I slutningen af Anden Verdenskrig var Vilhelm Evers leder af den lokale modstandsgruppe. Også Evers blev jernbanelæge.
Den 1. juli 1950 overtog læge Børge Heide huset ved banen.
 

Han var født i Haslev i 1915, tog den lægevidenskabelige embedseksamen
i 1941 og var derefter læge på først Holbæk - siden på Næstved Sygehus,
hvor han var 2. reservekirurg.
 
To år var han hos overlæge Tønnesen, hvorefter han tog seks måneder rundt om i landet og var da parat til egen praksis. Heide var i 1943 blevet gift med tandtekniker Margrethe Marie Amelie Kofoed. Parret fik to døtre, Susanne og Elisabeth. Børge Heide døde 1992.
 
De første ti år var med døgnvagt med åben telefon, men fra 1961 fik Heide en aftale    med sognets anden læge, Jan Jansen, således at de skiftedes til at holde friweekend. Senere kom også læge Elmo Hansen fra Lov med i denne turnus.
Da Heide efter 24 år i den hvide kittel overvejede at trække sig tilbage, fik han at vide af Lægeforeningen, at når det skete, ville der ikke længere være lægepraksis i Lundby. Det betød, at borgerne i 4750-området skulle søge nye steder hen - Præstø, Vordingborg, Lov eller Næstved.
Heide mente ikke, at det ville være rimeligt og fornuftigt, idet patientunderlaget allerede var ca. 4000,  og området var i udvikling.

Heldigvis lykkedes det at overbevise foreningen om, at det ville være fordelagtigt med et lægehus - det første i Vordingborg Kommune - uden dog at Heide alene ville være i stand til at løfte opgaven.
 
Men på en parkeringsplads mødte læge Heide den unge læge Martin Bitsch, der var villig til at indgå kompagniskab, og snart blev det første spadestik taget i Heides forhave.
Det nye og nuværende lægehus blev opført i 1974. 800.000 kr. var prisen.
Da Heide alene betjente borgere kunne ventetiden blive urimelig lang for patienterne. Det gamle   smalle venteværelse blev hurtigt fyldt. Tidsbestilling var endnu ikke moderne, man kom bare i konsultationstiden, mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra 13 - 15, og onsdag kun fra 17 - 18. Formiddagen brugte lægen bl.a. på telefonkonsultation og sygebesøg, men da folk begyndte at blive mere mobile, øgedes antallet af konsultationer.
 
Det nye hus var lyst og indbydende. Der var god plads i venteværelset  med legekrog for mindre børn, og Susanne Bitsch, der var uddannet sygeplejerske, var i receptionen.
Der var stadig fast konsultationstid fra 13 - 15 og om onsdagen fra 17 - 18. Telefonkonsultation var der hver morgen fra 8 - 9.30, og som noget nyt kunne man aftale tid.  Det hele blev mere effektivt, og lægernes samarbejdet gav en inspirerende arbejdsdag med læring fra den gamle til den unge  - og omvendt.

Den 1. oktober 1976 solgte Heide sin halvpart til læge Kaj Bath. I 1982 blev Bitsch imidlertid eneejer, idet Kaj Bath trak sig ud af kompagniskabet. I den følgende tid var der en del forskellige reservelæger, der sammen med Martin Bitsch tilså syge lundbyborgere, men allerede i 1983 solgte Bitsch praksis til Kurt Bøge Frederiksen for at kunne hellige sig sit job som  konsulent og senere direktør for den internationale medicinalindustri Hoffmann-La Roche i Schweiz.
 

Martin Bitsch var i en del år kommunalpolitiker for partiet
venstre samt skolelæge i Fladså Kommune, lige som han var konsulent i Vordingborg Kommune.  For at udnytte lægehuset optimalt og samtidig yde borgerne en ekstra service, arbejdede han på at få en socialrådgiver tilknyttet lægehuset 2-3 timer om ugen, men der var ikke gehør i kommunalbestyrelse i Vordingborg.
I få år var han en ivrig deltager i manuskriptskrivningen til den årlige revy i Lundby. Martin Bitsch døde i 2012.
 
 
Allerede i 1983 var læge Søren Wejlemand  i huset som vikarierende læge,  men først i 1985 indgik de kompagniskab.
 
 
Da Kurt Frederiksen i 2006 var 59 år, valgte han at stoppe, og han solgte sin  andel til den 20 år yngre læge, Dimon Pedersen.
 
Dimon Pedersen havde uddannet sig i kirurgi og var således vel rustet til et lægehus på landet. Søren Wejlemand afviklede derefter sit engagement i lægehuset, og Bo Theilgaard kunne tage over.
Således blev generationsskiftet afviklet.

 

 
Der er fortsat læger i Lundby.